Grå stær
Grå stær er en tilsløring af øjets naturlige linse. Det opstår, når proteiner i linsen klumper sammen og blokerer eller spreder lyset, når det kommer ind i øjet.
Grå stær begynder langsomt og smertefrit, og i begyndelsen har den kun en lille indvirkning på synet. Med tiden vil grå stær dog med tiden forårsage synsproblemer. Personer med grå stær siger ofte, at det at se gennem en overskyet film er som at se gennem et matteret eller tåget vindue.
Grå stær er meget almindelig hos ældre voksne. Faktisk har mere end halvdelen af alle amerikanere i en alder af 80 år enten grå stær eller er blevet opereret for grå stær.
Grå stær behandles med en operation, hvor man fjerner den uklare linse og erstatter den med en kunstig linse. Mere end 3 millioner mennesker får foretaget en operation for grå stær hvert år i USA. Det er en af de mest almindelige og vellykkede operationer, der udføres i dag.
Typer af grå stær
Der findes flere forskellige typer af grå stær, bl.a:
Aldersrelateret grå stær:
Disse er den mest almindelige type grå stær, der udvikles senere i livet som følge af proteinforandringer i linsen forårsaget af aldring.
Medfødt grå stær:
Disse grå stær er til stede ved fødslen eller udvikles i spædbarnsalderen. Medfødt grå stær kan være genetisk eller ikke-genetisk (forårsaget af infektioner under graviditeten, dårlig ernæring eller andre medicinske problemer).
Traumatisk grå stær:
Disse dannes efter en skade på øjet, som ikke trænger ind i øjeæblet, men som forårsager ændringer i linsen.
Strålekatarakt:
Længerevarende udsættelse for ultraviolet stråling (UV), f.eks. fra sollys, øger risikoen for at udvikle strålingsstær (radiationcataract).
Symptomer på grå stær
De fleste mennesker med tidlig grå stær oplever ingen symptomer og er måske ikke engang klar over, at de har dem. Efterhånden som grå stær modnes, og synet forværres, kan der imidlertid opstå symptomer, herunder:
- Sløret syn.
- Svært at se om natten.
- Følsomhed over for lys og blænding.
- Syn af “haloer” omkring lys.
- Farver, der falmer eller gulner.
- Operation for grå stær.
Operation
Hvis du har komplikationer som følge af din grå stær, der påvirker din livskvalitet eller din evne til at udføre dagligdags opgaver, kan din læge anbefale en operation for at fjerne den. Kataraktoperation er en ambulant operation, der tager ca. en time, er lav risiko og har en høj succesrate.
Under operationen vil din kirurg lave et lille snit i dit øje og indsætte et instrument for at opdele og fjerne de uklare linsestykker. Derefter indsætter de en ny kunstig intraokulær linse (IOL), som erstatter din naturlige linse.
IOL’er findes i forskellige typer, så du kan vælge, hvilken type der er bedst for dig, alt efter din livsstil og dine behov. Hvis du f.eks. ofte kører om natten eller arbejder under svage lysforhold, vil du måske ønske en IOL, der minimerer blænding fra modkørende forlygter eller stærkt lys generelt.
Der findes også multifokale IOL’er, der korrigerer både fjernsyn og nærsyn – hvilket reducerer eller helt fjerner behovet for briller efter operationen! Efter operationen vil det tage noget tid, før dit fulde syn vender tilbage, da dit øje vænner sig til den nye IOL; de fleste mennesker mærker dog en betydelig forbedring med det samme.
Glaukom (grøn stær)
Glaukom er en gruppe af øjensygdomme, der skader synsnerven og kan føre til synstab og blindhed. Den mest almindelige form for glaukom er åbenvinklet glaukom, som langsomt skader synsnerven uden at forårsage smerte. Åbenvinkelglaukom er den vigtigste årsag til irreversibelt synstab og blindhed i danmark.
Glaukom har ofte ingen tidlige advarselstegn eller symptomer. Derfor er det vigtigt for alle at få regelmæssige omfattende udvidede øjenundersøgelser, især hvis du er over 60 år eller har en familiehistorie med grøn stær. Ved regelmæssige øjenundersøgelser kan din læge opdage tidlige tegn på grøn stær og påbegynde behandling for at forhindre eller bremse synstab.
Typer af glaukom
Åbenvinklet glaukom, som tegner sig for omkring 90 procent af alle tilfælde af glaukom, udvikler sig gradvist og smertefrit over tid. Denne type glaukom påvirker typisk begge øjne, men udvikler sig ofte hurtigere på det ene øje end på det andet.
Vinkellukkende glaukom, som udgør ca. 10 % af alle tilfælde, opstår, når væskeophobningen pludselig stiger, fordi din iris er gledet fremad og har blokeret afløbsvinklen, hvor væsken forlader dit øje. Vinkellukkende glaukom kan forekomme hos personer med smalle eller lukkede afløbsvinkler eller hos personer, hvis øjne er usædvanligt følsomme over for normale ændringer i væsketrykket.
Sekundær glaukom skyldes en anden sygdom eller tilstand som f.eks. en skade, betændelse i øjet, visse lægemidler eller tidligere øjenoperationer.
Glaukomer med normal spænding
Omkring 15-20 % af alle diagnosticerede tilfælde af glaukomer på verdensplan klassificeres som NTG (“normal tension”). Personer med NTG har intraokulære trykmålinger i det, der anses for at være det “normale” område, typisk under 22 mmHg (eller 315 mmH3).
De udviser dog stadig karakteristika, der er forbundet med personer med højt intraokulært tryk, nemlig ændringer i synsnervehovedet (eller koppen) og/eller ændringer i synsfeltet, der er typiske for glaukomatologisk progression (forværring). NTG synes at være mere almindeligt blandt visse befolkningsgrupper, herunder asiater, diabetikere og kvinder over 50 år.
Maculadegeneration
Maculadegeneration er en degenerativ øjensygdom, der påvirker macula, som er den centrale del af nethinden, der er ansvarlig for det skarpe, centrale syn. Makuladegeneration rammer normalt ældre voksne og kan forårsage sløret syn og endog blindhed.
Årsager og risikofaktorer
Makuladegeneration skyldes forringelse af macula, som er ansvarlig for det centrale syn. Den nøjagtige årsag til makuladegeneration er ukendt, men der er flere risikofaktorer, som er blevet identificeret.
Disse omfatter:
- Alder: Makuladegeneration er mest almindelig hos voksne over 50 år.
- Race: Hvide er mere tilbøjelige til at udvikle makuladegeneration end andre racegrupper.
- Familiehistorie: Personer med makuladegeneration i familien har større sandsynlighed for selv at udvikle sygdommen.
- Rygning: Rygning er blevet forbundet med en øget risiko for at udvikle makuladegeneration.
Nogle tips til at forebygge makuladegeneration omfatter:
- Spis en sund kost, der er rig på frugt og grøntsager.
- Regelmæssig motion.
- Brug af solbriller, når man er udendørs.
- Rygestop.
- Regelmæssige øjenundersøgelser.
Behandlingsmuligheder
Hvis du har makuladegeneration, er der flere behandlingsmuligheder, der kan hjælpe med at bremse sygdommens udvikling og forbedre dit syn.
Optisk kohærens tomografi (OCT):
Denne billeddannelsestest kan hjælpe din læge med at overvåge udviklingen af din makuladegeneration.
Amsler-gitter:
Denne enkle test kan hjælpe dig med at opdage tidlige tegn på makuladegeneration. Denne test indebærer, at du ser på et gittermønster og rapporterer om områder, der virker forvrænget eller blanke.
Anti-angiogenese-medicin:
Disse lægemidler kan hjælpe med at bremse udviklingen af våd makuladegeneration ved at stoppe væksten af nye blodkar i øjet.
Laserkirurgi:
Dette kirurgiske indgreb kan ødelægge unormale blodkar i øjet, der forårsager synstab som følge af våd makuladegeneration.
Ekstern strålebehandling (EBRT):
Denne type strålebehandling bruger højenergibaserede stråler til at målrette og ødelægge kræftceller. Det har også vist sig at være effektivt til behandling af våd makuladegeneration.
Konjunktivitis (røde øjne)
Konjunktivitis er en tilstand, der opstår, når den klare membran, der dækker den forreste del af øjeæblet og beklæder det indre øjenlåg, bliver betændt. Konjunktivitis er oftest forårsaget af virus eller bakterier, men kan også skyldes allergier, irritanter eller eksisterende medicinske tilstande.
Årsager til konjunktivitis
Viral konjunktivitis er forårsaget af en virus – såsom forkølelsesvirus, herpes simplex-virus eller adenovirus – og er meget smitsom.
Bakteriel konjunktivitis er forårsaget af bakterier – f.eks. stafylokokker eller streptokokker – og er også meget smitsom.
Allergisk konjunktivitis opstår, når øjnene kommer i kontakt med et allergen, f.eks. pollen, støvmider, dyrehår eller kosmetik.
Og endelig skyldes kemisk konjunktivitis, at øjnene udsættes for irriterende stoffer som f.eks. røg, klor eller dampe.
Symptomer på konjunktivitis
Uanset årsagen har alle typer konjunktivitis visse symptomer til fælles. Disse omfatter rødme i det ene eller begge øjne, kløe, en brændende fornemmelse, smerte, tårer, udflåd, skorpe på øjenvipperne ved opvågnen, lysfølsomhed og sløret syn.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det vigtigt at opsøge din læge for at få en præcis diagnose, så du kan begynde behandlingen så hurtigt som muligt.
Behandling af konjunktivitis
Den gode nyhed er, at konjunktivitis generelt er en selvbegrænset tilstand, hvilket betyder, at den til sidst vil forsvinde af sig selv uden medicinsk indgriben. Der findes dog behandlinger, der kan hjælpe med at fremskynde helingsprocessen og lindre symptomerne.
For viral og bakteriel konjunktivitis betyder dette normalt antibiotika i form af øjendråber eller salve. Ved allergisk konjunktivitis består behandlingen typisk af håndkøbsmedicin med antihistaminer eller kunstige tårer til at smøre og berolige irriterede øjne. Endelig kan kemisk konjunktivitis behandles ved at skylle det skadelige stof ud med rent vand og derefter påføre et sterilt kompres på det eller de berørte øjne.
Hvis du tror, at du måske har konjunktivitis – eller hvis dine symptomer er alvorlige – er det altid bedst at være forsigtig og konsultere din læge for at være sikker.
Blepharitis
Blepharitis er en almindelig tilstand, der påvirker øjenlågene. Den kan få øjenlågene til at blive røde, kløende og betændte. Tilstanden er normalt ikke alvorlig og kan behandles med hjemmemidler. I nogle tilfælde kan blefaritis dog føre til mere alvorlige problemer som f.eks. sår på hornhinden eller ardannelse.
Hvad er årsagen til blefaritis?
Der findes flere forskellige typer blefaritis, men den mest almindelige type skyldes en ophobning af bakterier på øjenlågene. Dette kan ske, når de små oliekirtler, der ligger ved øjenvippernes basis, bliver blokeret. Når dette sker, kan bakterierne vokse og forårsage betændelse.
Hvem er i risiko for at udvikle blefaritis?
Alle kan udvikle blefaritis, men det er mere almindeligt hos personer, der har visse medicinske tilstande som f.eks. skæl, tørre øjne eller rosacea. Personer, der bruger kontaktlinser, har også en højere risiko for at udvikle tilstanden.
Symptomer på blefaritis
Det mest almindelige symptom på blefaritis er brændende eller kløende øjne. Andre symptomer omfatter:
- Vandige øjne
- Røde øjne
- Sløret syn
- Følsomhed over for lys
- Skorpe omkring øjenvipperne (dette kan ske, når du vågner om morgenen)
- Skældannelse af huden omkring øjnene
Hvordan behandles blefaritis?
De fleste tilfælde af blefaritis kan behandles med selvplejeforanstaltninger som f.eks. at rense øjenlågene med en varm, våd klud og bruge kunstige tårer til at smøre øjnene. I nogle tilfælde kan din læge ordinere antibiotika eller anden medicin til behandling af blefaritis.
Hvis blefaritis ikke reagerer på selvpleje eller medicin, skal du muligvis gå til en specialist for at blive behandlet.
Bygkorn
Bygkorn er en pusfyldt bule, der dannes på øjenlåget. Bygkorn er forårsaget af bakterier og forsvinder normalt inden for en uge uden behandling. Du kan dog opleve et vist ubehag, og dit syn kan være midlertidigt sløret. I dette blogindlæg vil vi diskutere årsagerne, symptomerne og behandlingen af øjenlågsstyge.
Hvad er årsagen til øjenbetændelse?
Bygkorn skyldes normalt bakterier, der bliver fanget i øjenlågets oliekirtler. blokering af kirtlen eller en inficeret hårsæk kan også forårsage bygkorn. Nogle mennesker er mere modtagelige for at udvikle bygkorn på grund af deres erhverv eller livsstilsvalg. Hvis du f.eks. ofte bruger kontaktlinser eller øjenmakeup, har du større risiko for at udvikle bygkorn.
Hvad er symptomerne på bygkorn?
Det mest almindelige symptom på bygkorn er en rød, hævet bule på øjenlåget. Bulen kan være smertefuld eller kløe. Du kan også opleve sløret syn, en fornemmelse af, at der er noget i øjet, eller tårer i øjet. Hvis øjenbetændelsen brister, kan du se pus eller blod udflåd fra det berørte område.
Hvordan behandles bygkorn?
De fleste bygkorn forsvinder af sig selv inden for en uge uden behandling. Du kan dog prøve nogle hjemmemidler for at fremskynde helingsprocessen og lindre dine symptomer. Håndkøbsmedicin som ibuprofen kan hjælpe med at reducere smerte og hævelse. Du kan også anvende et varmt kompres på det berørte område i 10 minutter flere gange om dagen for at hjælpe med at trække pus ud. Hvis hjemmemidlerne ikke virker, kan din læge ordinere antibiotika eller anbefale en operation for at dræne pus fra bygkornet.
Hornhinden
Hornhinden er den klare, kuppelformede overflade, der dækker den forreste del af dit øje. Den spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af dit øje og hjælper med at fokusere lyset ind i dit øje, så du kan se klart og tydeligt. Når hornhinden bliver beskadiget eller syg, kan det forårsage smerte, lysfølsomhed, sløret syn og endog blindhed. I dette blogindlæg vil vi præsentere dig for nogle af de mest almindelige typer af hornhindeøjne-sygdomme, og hvad du kan gøre for at beskytte dine øjne.
De mest almindelige typer af øjensygdomme i hornhinden
Der findes mange forskellige typer af hornhindeøjesygdomme, men nogle er mere almindelige end andre. Her er et par af de mest almindelige typer:
Keratoconus
Dette er en tilstand, hvor hornhinden bliver tynd og kegleformet. Den rammer typisk unge voksne og kan føre til alvorlige synsnedsættelser, hvis den ikke behandles.
Fuchs’ dystrofi
Dette er en lidelse, der forårsager hævelse i hornhinden. Den rammer normalt personer over 50 år og kan føre til synstab, hvis den ikke behandles korrekt.
Syndrom med tørre øjne
Dette opstår, når øjet ikke producerer nok tårer eller producerer tårer af dårlig kvalitet. Det kan forårsage ubehag, sløret syn og problemer med at bære kontaktlinser.
Hornhindesår
Dette er et åbent sår på hornhindens overflade, som normalt skyldes en infektion. Det kan forårsage stærke smerter, rødme og sløret syn.
Hornhinde øjensygdom kan forårsage en lang række symptomer, fra let ubehag til fuldstændig blindhed. Hvis du tror, at du måske lider af en eller anden form for hornhindesygdom, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge så hurtigt som muligt, så de kan diagnosticere og behandle tilstanden, før den forårsager permanente skader.
Skelen
Skelen øjensygdom er en tilstand, der vender det ene eller begge øjne indad. Selv om det måske ikke virker som en stor ting, kan det faktisk forårsage mange problemer. Hvis du f.eks. har skelen i øjet, kan du have problemer med at se klart. Derudover kan skelen øjensygdom også forårsage hovedpine og træthed. Hvis du tror, at du måske har skelen i øjnene, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge så hurtigt som muligt.
Symptomer på skelen i øjnene
Der er et par forskellige symptomer på skelen i øjnene. For det første kan du, hvis du har skelen i øjnene, bemærke, at dine øjne lettere bliver trætte end normalt. Derudover kan du også opleve hovedpine og nakkesmerter. Hvis du har nogle af disse symptomer, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge så hurtigt som muligt.
Årsager til skelen i øjnene
Der er et par forskellige ting, der kan forårsage skelen øjensygdom. Hvis du f.eks. bruger meget tid på at kigge på skærme (f.eks. computere eller fjernsyn), kan dette medføre, at dine øjne anstrenger sig og i sidste ende føre til skelen i øjnene. Derudover kan et dårligt syn også forårsage skelen i øjnene. Hvis du tror, at du kan være i risiko for at udvikle skelen i øjnene, er det vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlæge.
Behandling af skelen i øjnene
Der findes desværre ingen kur mod skelen i øjnene. Der findes dog behandlinger, som kan hjælpe med at reducere symptomerne på skelen i øjnene. Hvis du f.eks. bærer briller eller kontaktlinser, kan det hjælpe med at forbedre dit syn og gøre det lettere for dine øjne at fokusere.
Derudover kan særlige øvelser også hjælpe med at reducere symptomerne på skelen i øjnene. Hvis du tror, at du måske har skelen i øjnene, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge, så han/hun kan anbefale den bedste behandlingsmulighed for dig.
Nethinden
Nethinden er et tyndt lag væv på bagsiden af øjet, der registrerer lys og sender signaler til hjernen for at skabe de billeder, vi ser. Når nethindens celler beskadiges, holder de op med at fungere korrekt og kan i sidste ende dø. Dette kaldes nethindesygdomme. En type nethindesygdom kaldes aldersrelateret makuladegeneration (AMD), som rammer ældre voksne. AMD forårsager tab af det centrale syn, hvilket gør det svært at se genstande tydeligt.
Hvad er symptomerne på øjensygdomme på nethinden?
Symptomerne på nethindesygdom i øjnene omfatter:
- Sløret syn.
- Forvrænget syn.
- Pletvisende syn.
- Træthed i øjnene.
- Hovedpine.
- Knibe øjnene sammen for at se bedre.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du gå til øjenlæge med det samme. En tidlig diagnose og behandling er afgørende for at bevare dit syn. Der findes ingen kur mod øjensygdomme i nethinden, men der findes behandlinger, som kan hjælpe med at bremse udviklingen. Disse omfatter:
- Kosttilskud såsom C- og E-vitamin, betacaroten og zink.
- Antioxidanter.
- Øjeninjektioner.
- Laserkirurgi.
Hvis du har en øjensygdom på nethinden, er det vigtigt at spise sundt, holde op med at ryge og dyrke regelmæssig motion for at mindske risikoen for at udvikle mere alvorlige komplikationer. Derudover bør du få regelmæssige kontrolbesøg hos din øjenlæge, så de kan overvåge din tilstand og sikre, at du får den bedst mulige behandling. Med en tidlig diagnose og behandling kan du beskytte dit syn og bevare en god livskvalitet på trods af en øjensygdom på nethinden.
Tårevejslidelser
Tårerne produceres af tårekirtlerne, som er placeret nær det ydre hjørne af hvert øje. Tårerne løber derefter gennem små rør, der kaldes tårekanalerne, og ud i næsen. Nogle gange kan tårekanalerne dog blive blokeret, hvilket kan medføre, at tårerne ophobes i øjet og løber over på kinden. Dette er kendt som rindende øjne eller grådige øjne.
Tårer er en vigtig del af at holde vores øjne sunde og velfungerende. Uden tårer ville vores øjne blive tørre og irriterede, og vi ville være i risiko for at udvikle nogle alvorlige øjenproblemer.
Der findes to hovedtyper af tåreforstyrrelser: tørre øjenlidelser og overdreven tåreflåd.
Tørre øjenlidelser
Tørre øjensyndrom er en tilstand, hvor øjnene ikke producerer nok tårer, eller de tårer, der produceres, er af dårlig kvalitet. Dette kan føre til symptomer som svie, kløe, rødme, lysfølsomhed, rindende øjne og en følelse af grynet eller sandet i øjet. Hvis det ikke behandles, kan tørre øjenlidelser skade øjets overflade og endda føre til synsproblemer
Overdreven tåreflåd
Overdreven tåreflåd (medicinsk kendt som epiphora) er en tilstand, hvor tårekanalerne bliver blokeret, og tårerne løber over på kinden. Dette kan skyldes allergier, infektioner, traumer, tumorer eller visse lægemidler. I nogle tilfælde kan overdreven tåreflod være en bivirkning af tørre øjensyndrom.
Tårer er vigtige for at bevare et sundt syn. Nogle gange kan problemer med tårekanalerne dog føre til, at der enten produceres for mange eller for få tårer. Disse tilstande, der er kendt som henholdsvis tørre øjne og epiphora, kan forårsage en lang række symptomer, der spænder fra ubehag til synsproblemer. Hvis du tror, at du måske lider af en af disse lidelser, skal du sørge for at opsøge din læge eller øjenlæge for at få en vurdering.
Øjenkræft
Kræft i øjet er en alvorlig sygdom, der kan føre til blindhed. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne og risikofaktorerne, så du kan få tidlig behandling. Jo tidligere øjenkræft bliver opdaget, jo bedre er chancerne for en vellykket behandling.
Hvad er symptomerne på øjenkræft?
Det mest almindelige symptom på øjenkræft er en smertefri knude eller vækst på øjeæblet. Andre symptomer er bl.a. sløret syn, ændringer i pupillens udseende og rødme eller udflåd fra øjet. Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge med det samme, så de kan udelukke andre årsager og starte behandling, hvis det er nødvendigt.
Hvad forårsager øjenkræft?
UV-stråling fra solen er den vigtigste årsag til kræft i øjet. Det betyder, at folk, der tilbringer meget tid udendørs uden ordentlig beskyttelse, har en højere risiko. Personer med lyse øjne er også mere udsatte, fordi de har mindre melanin til at beskytte dem mod UV-stråler. Andre risikofaktorer omfatter familiehistorie og tidligere strålingseksponering.
Hvordan behandles øjenkræft?
Behandlingen af kræft i øjet afhænger af kræfttypen og -stadiet. Kirurgi bruges ofte til at fjerne tumorer, mens strålebehandling eller kemoterapi kan bruges til at dræbe kræftceller, som ikke kan fjernes kirurgisk. Hvis de opdages tidligt nok, kan nogle former for øjenkræft helbredes fuldstændigt. Men selv efter en vellykket behandling er det nødvendigt med regelmæssige opfølgningsbesøg hos en øjenlæge for at opfange eventuelle tilbagefald tidligt.
Øjenkræft er en alvorlig sygdom, men det er også en sygdom, som kan overvindes, hvis den opdages tidligt nok. Det vigtigste er at være opmærksom på symptomerne og risikofaktorerne, så man kan få en hurtig behandling.
Regnbue- og årehindebetændelse (uveitis)
Uveitis er en gruppe af sygdomme, der påvirker uvea, som er det midterste lag i øjet. Uvea omfatter iris (den farvede del af øjet), ciliærlegemet (som styrer linsens form) og choroid (som sørger for blodtilførsel til nethinden).
Uveitis kan påvirke et eller begge øjne og kan være smertefuldt. Symptomerne omfatter rødme, sløret syn, lysfølsomhed og floaters (sorte pletter i synet). Behandlingen afhænger af typen og sværhedsgraden af uveitis, men kan omfatte steroidinjektioner eller orale steroider.
Typer af uveitis
Der findes mange forskellige typer af uveitis, hver med sit eget sæt af symptomer og behandlingsmuligheder. Her er nogle af de mest almindelige typer:
Anterior uveitis
Denne type påvirker den forreste del af øjet og er karakteriseret ved rødme, smerte og lysfølsomhed. Behandlingen omfatter typisk steroidøjendråber eller orale steroider.
Intermediær uveitis
Denne type påvirker det midterste lag af øjet og kan forårsage flydere, sløret syn og lysfølsomhed. Behandlingen omfatter typisk kortikosteroider, immunosuppressiva eller begge dele.
Posterior uveitis
Denne type påvirker bagsiden af øjet og er karakteriseret ved flydere, sløret syn og lysfølsomhed. Behandlingen omfatter typisk kortikosteroider, immunosuppressiva eller begge dele.
Panuveitis
Denne type påvirker alle lag i øjet og kan forårsage rødme, smerte, lysfølsomhed, flydere og sløret syn. Behandlingen omfatter typisk kortikosteroider, immunosuppressiva eller begge dele.
Uveitisk cystoid makulært ødem
Denne type forårsager ophobning af væske i macula (den midterste del af nethinden), hvilket fører til sløret syn. Behandlingen omfatter typisk intravitreale injektioner af steroider eller anti-VEGF-medicin.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med uveitis, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge med det samme, så du kan få en korrekt diagnose og behandlingsplan. Med en tidlig diagnose og behandling kan uveitis ofte kontrolleres med succes, og yderligere skader på dit syn kan forhindres.
Glaslegemet
Glaslegemssygdom er en tilstand, hvor glaslegemet, eller den geleagtige substans, i dine øjne går i opløsning. Dette kan føre til floaters, som er små klumper af væv, der flyder i dit synsfelt, og/eller lysglimt. Selv om denne øjensygdom normalt ikke er alvorlig, kan den undertiden være et symptom på en mere alvorlig tilstand, f.eks. nethindeløsning.
Hvad er symptomerne på øjensygdom i glaslegemet?
Ud over floaters og lysglimt er der andre symptomer på glaslegemssygdom i øjet, herunder dårligt nattesyn og skygger i dit synsfelt. Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det vigtigt at opsøge en øjenlæge med det samme.
Hvem er i risiko for øjensygdom i glaslegemet?
Denne øjensygdom er mest almindelig hos personer over 50 år. Alle kan dog udvikle glaslegemssygdom i øjet.
Hvordan diagnosticeres glaslegemssygdom i øjet?
Din læge vil foretage en omfattende øjenundersøgelse for at afgøre, om du har en glaslegemssygdom i øjet. Under undersøgelsen vil de sandsynligvis udvide dine pupiller, så de kan få et bedre kig på bagsiden af dine øjne. De kan også foretage en ultralydsundersøgelse eller tage billeder af din nethinde.
Hvordan behandles glaslegemssygdom i øjnene?
I de fleste tilfælde er der ikke behov for behandling af glaslegemssygdom, fordi symptomerne typisk forsvinder af sig selv inden for et par måneder. Men hvis du har en mere alvorlig tilstand som nethindeløsning, kan det være nødvendigt med en operation.
Det er en almindelig, men normalt harmløs tilstand, der opstår, når glaslegemet eller den geléagtige substans i dine øjne går i stykker. Selv om denne øjensygdom normalt ikke kræver behandling, kan den undertiden være et symptom på en mere alvorlig tilstand som nethindeløsning. Hvis du oplever symptomer på en øjensygdom med glaslegeme, såsom flydere eller lysglimt, skal du sørge for at opsøge en øjenlæge med det samme.
